Lolland Falster
Lolland Falster

    den lille turisme    


Lolland Falster

Den lille turisme`s start

I 1999 startede en gruppe ildsjæle projektet "den lille turisme" med formålet, at kortlægge turismens muligheder på Lolland Falster samt iværksætte aktiviteter i dette regi. Navnet " den lille turisme " blev valgt fordi man ville fokusere på mindre virksomheder.

Der blevet taget kontakt til adskillige mindre virksomheder, som på en eller anden måde henvendte sig til turister.

Undervejs i projektet blev der taget initiativer til at føre de forskellige virksomheder sammen, for at de igennem udveksling af erfaringer, kunne støtte hinanden. Der blev ligeledes taget initiativer til og afholdt kurser.

Projektet blev i knap 2 år økonomisk støttet af EU`s socialfond.

Den første økonomiske støtte til projektet er nu brugt, men det netværk, der gennem perioden blev skabt mellem projektets medlemmer, var så stærkt, at man ikke ville lade sig stoppe blot fordi der ikke var flere penge i kassen.

Den lille turisme fik i 2005 bevilget 269.000 kr. af Leader+ (eu-midler) landdistrikspuljen og socialfonden.
Pengene blev brugt til at styrke netværket og de enkelte virksomheders forretningsevne og derudover til at udbrede netværks-ideen til andre landdistriksområder.


Den lille turisme i dag

Den lille turisme er i dag et samlingspunkt for små og mindre virksomheder, som gerne vil gøre noget for turisterne på Lolland Falster

Medlemmerne ligger vægt på de værdier, der ligger i at være små og kunne give noget jordnært til deres kunder. Det handler om at markedsføre den Lolland Falsterske kultur, som den er. 

Den lille turisme udgiver årligt en brochure, hvor hvert medlem har en annonce med et billede, en kort beskrivelse af virksomheden, en kørselsvejledning samt en faktabox med adresse, tlf. nr., åbningstider og henvisning til egen hjemmeside etc. 

Det er vores håb, at turister ved hjælp af brochuren og med vejledning fra vores medlemmer, bliver inspireret til at besøge andre i vores netværk, og i det hele taget bare bliver lidt længere i vores dejlige område, og allerbedst, at de for lyst til at komme igen.

Den lille turisme afholder medlemsmøder, hvor stort og småt debatteres, arrangerer tema-møder, udgiver den før omtalte brochure og driver denne hjemmeside.

Der er fortsat ingen økonomi i den lille turisme. Medlemmerne betaler udgifterne til trykning af brochuren og betaler en andel for at holde denne hjemmeside aktiv.

Vi forsøger at skaffe midler gennem fonde og puljer til at iværksætte større udviklingsaktiviteter, således at vores medlemmer kan få et kompetanceløft. 

Den lille turisme er stadig lille, ønsker at forblive lille, men vil gerne have flere medlemmer, så vi får endnu flere steder at kunne vise turisterne.


Test

den lille turisme`s logo

Test