Vi er en familie på 4, min mand René og vores to børn, som
flyttede her ned i 2002.
Vi er stadig i gang med at istandsætte og indrette stedet, men
atelieret fungerer nu som arbejdende atelier, og udstilling i
galleriet, hvor det fortrinsvis er egne skiftende værker, der kan
ses. |
|
Og jeg, ja jeg
maler fordi jeg ikke kan lade være!
Fordi jeg ser, oplever og lever meget intenst, og finder mening i
detaljer. Og fordi at nogle ting ikke har et sprog, men alligevel
er fyldt med en inderlighed eller mangfoldighed, som behøver et
udtryk. Fordi at farver kan formidle som det alternative sprog,
der hvor meningen skal slippes løs i det abstrakte. Og måske
mest af alt fordi, at et sensitivt engagement i alle livets
nuancer, altid har brug for at kunne formidles lidt bredere.
Sådan forsøger jeg at
fange øjeblikke, der giver mig et tilholdssted, og muligheden
for, at dele de beskrivelser jeg formår, med håbet om en bred
fortolkning! Inspirationen er det levende i lyset og de følelser,
der opstår ved farvernes spil uanset årstiden. |