Ravtøs med maraccas |
|
Anette og Michael
fortæller om deres arbejde:
”Smykkerne har hele tiden været kernen i vores kunstnerliv. De bliver
til som særlige, kærlige miniaturer, der tager timevis af overvejelser
om form og funktion, denne evige dualitet, som bare skal gå op. En Sfinxens
gåde, du må løse eller dø.
Kroppe er så forskellige, så det må smykkerne afspejle. De skal
understrege bærerens personlighed, og udtrykker samtidig kunstnerens egen.
Det er ikke et offentligt rum, der udsmykkes, men kunstværker der vises
frem mellem mennesker - på kroppen. Basis er ofte de ædle metaller
guld og sølv, måske tilsat stene vi selv sliber eller facetterede
juveler fra hele verden.
Vi kan godt lide lidt overraskelser, måske flintesten, indfarvede
hestehår, ormerør eller glasskår -
hverdagens værdiløse oversete materialer, som har en appel, fordi de
bare er der alligevel. Vores værker bliver skabt med humor og naturglæde,
i nært samarbejde.
Et særtræk er cire perdúe
teknik, den er vi vilde med. Her er frit spil så at sige, alt kan lade
sig gøre. Skulpturer i mikroformat. Vi
laver også bronzer i større udgaver, men fortroligheden med denne
menneskets urteknik stammer fra smykkerne.
Det føles som at være i sjælelig forbindelse med de første
mennesker, der lærte metallet at kende, alluvialt guld fra
Mesopotamiens floder. De støbte guldskatte med bivoks og ler, og vi gør
egentlig det samme.
Et tema blandt mange: Havvæsner, små
ravstykker med brilliantøjne og guldhår.
De senere har spillet på instrumenter som cello, fløjte eller maraccas.
Nogle har fiskehale, og de har havstrømmene bølgende gennem de viltre
lokker.
Et andet tema: Himmelfugle. Til at sætte på
kroppen som budbringere om himmeltidender. Stubbekøbing Kommune forærede
dronningen én. Nu har vi lavet en kæmpe Himmelfugl på 6m i glas og stål
til Nykøbing Falster. Den står ved Højbroen i Jappes Mølle Park.” |
